Hunawihr og Eguisheim

Onsdag

Nok kom der atter en dag, men jeg følte mig ikke helt på toppen, så jeg måtte holde sengen om formiddagen, mens de andre gik en tur i vinmarkerne. Vi havde egentlig aftalt, at vi skulle op på Saint Ulrich og Ribeau Pierre, men det gad de andre ikke, så de gik en tur i markerne mellem Ribeauville og Bergheim.

Da jeg så endelig kom til hægterne, gik jeg mod Hunawihr, så kunne de andre samle mig op, hvis de kom forbi. Der gik nogle vinplukkere nær ved vejen. De plukkede Gewürtstraminere fra 80 år gamle stokke. Det må sgu’ da være en god vin. Jeg nåede til Hunawihr, inden de andre, men de ventede på mig ved Sipp-Mac som ligger næsten øverst oppe i byen. De kom nu ikke ud, da vi ringede på, så vi gik op til Ziegler aller øverst oppe. En lille vinmand, hvor Mor ved at lave mad til plukkerne, så hun gik mellem os og gryderne. Deres vin var nu på det jævne, så jeg købte ikke noget.

Vi kørte nu til Eguisheim. Jeg ville besøge Sorg, lige over for kirken i en gård. Det var bestemt en helt anden god kvalitet. Selv deres Pinot Noir kunne måles med dem fra Rodehrn. Vi fik lov at smage deres Grains Noble. Den var (selvfølgelig) god og Per var tæt på at købe et par flasker indtil han så prisen. 32€ pr. ½liter flaske.

De andre købte aftensmad, mens jeg lige gik op i lejligheden og skrev lidt på dagbogen. Vi spiste på campingpladsen. De havde købt confiterede andelår: And i eget fedt. Det smager altså fantastisk. Dåsemad i Frankrig er høj kvalitet og en tilberedningform i sig selv. Det blev lige til en rødvin fra Sorg og så godnat.

Torsdag

En af de helt sikre er en tur i supermarkedet. Ikke for mig, men de andre. Jeg har så fri, så jeg kan gå lidt rundt på egen hånd. Jeg trissede lidt rundt på steder i byen, jeg ikke havde set før, - eller i hvert fald glemt. Jeg slog et slag ind forbi Jean Sipp på vejen. Det var mørkt, men jeg fik da banket en op, som kunne servere lidt rødvin for mig. Der var nu ikke så godt, som det fra Rodehrn, så jeg forlod stedet uden at købe noget.

Smagelokale hos Trimbach

Trimbach var næste mål. Jeg havde selvfølgelig deres bryllupsvin (Riesling) i tankerne, men også deres rødvin. Der var også mørkt, så jeg hentede en dame på kontoret, som i øvrigt også havde betjent mig den anden dag. Jeg skulle starte med Pinot Noir. Hvis man forinden en smagning siger, at man ønsker at smage både rød og hvid, så vil de gerne have man starter med de røde. Det er meget forståeligt, da de indeholder mere garvesyre (tanin) og derfor kan føles for ”sure”, hvis de kommer efter hvide. Igen kunne de røde ikke hamle op med dem fra Rodern, men deres Riesling er gode. Trimbach har et princip om ikke at have meget restsukker tilbage i vinen. Jeg er helt enig. Sukkeret er tit en måde at skjule en lidt dårlig vin og de andre smagsstoffer er meget bedre end sukker. Det beviste hun ved at lade mig prøve en Pinot Gris, som traditionelt er til den søde side. Her var den gæret helt ud og var rigtig dejlig. Rund og mild, som en Pinot Gris (og en kvinde) skal være.

Tarte Flambee / Flammenkuchen

Vejret er bestemt ikke det bedste, vi har set i Alsace, - langt fra. Det er koldt og det regner en gang imellem. Vi overvejer faktisk at køre hjem en dag tidligere. Altså i morgen, så jeg skal lige rundt og købe det sidste vin. Men inden skal jeg altså lige have en Tarte Flambee. Det er ikke alle i Ribeauville, der servere det til frokost, så jeg var helt nede ved rundkørslen, inden jeg fandt en restaurant, der ville tilberede en til mig.

Jeg gik hjem og lagde mig med hovedtelefoner, så jeg kunne få mit ”skud” rock og blues. Jeg er bestemt i underskud. Da Sonja kom hjem ved 14:30-tiden, tog jeg bilen til Rodern. Jeg skulle altså lige have endnu en kasse rødvin. På hjemvejen kørte bilen ind til Rolly Gassmann, så jeg blev nødt til at stå ud og banke ”Gammelmutter” op, så hun kunne divertere mig med deres rødvine. Det gjorde hun gerne. Man kan sagtens mærke, at de ligger i hoveddistriktet for Alsacerødvin. Selvom jeg er lidt tilbageholdende med deres hvide vine, som er for søde til min smag, så er deres røde altså fantastiske. Jeg kom til at købe ”ein kiste” (en kasse med 6 stk.).

Vel hjemme syntes jeg, at jeg trængte til en øl. Jeg gik ned til fløjtespilleren. Kendere af Ribeauville vil vide hvor det er. Jeg lod verden passere forbi en halv times tid indtil glasset var tomt. Så kom Sonja og Gerda med en pose fra Chokoladefabrikken. De skulle hilse fra Chris. Han var på arbejde i dag. Vi har ikke spist på restaurant endnu, så det vil jeg altså den sidste aften. Le Mouton står for mig, som den ”rigtige” Alsacerestaurant. De serverer rigtig Alsacemad og der er rigeligt!! Selvom jeg kun havde fået to glas vin til maden, blev jeg meget træt. Vi var dog lige nede i campingvognen til en kop kaffe, men så skulle jeg hjem i seng. Det ville sikkert også blive en anstrengende dag fredag.

Fredag

Solen skinnede fredag morgen, men det var meget koldt og der var lovet regn senere, så vi tog afsted hjem ved 9:30-tiden. Vi slog lige et smut forbi Rodern for at købe en kasse Cremant, som jeg glemte at købe den anden dag. Vi havde ikke mange problemer på turen, bortset måske fra en lille afvigelse i ruten, som frk. Garmin ledte os ud på, da hun mente vi kunne spare tid. Nu skal man være lidt forsigtig med at lade sig lede af hende, så når du er på en lang tur som os, så kør kun ud på hendes om/genveje, hvis der er mindst en time at spare. Hendes problem er, at tiden i hendes beregninger er baseret på maksimale hastighed og det kan du ikke køre på landeveje og slet ikke i bjergene.
Vi var hjemme 23:40. Trætte!!